Nytår 2025 – Vejledning

645,00 kr.

Snacks: ”mrk. 1”
-Crustade med rørt hummer, citron og dild
-Ostekugle med trøffel
-Kyllingeskindschips med kyllingeskindsmayonnaise og karse
Ovnen opvarmes til 160 grader (Varmluft) – Ostekuglen sættes ind og varmes i 4 minutter.
Mens ostekuglen varmes, samles resten af snacksene.
Crustaden fyldes med hummersalaten og toppes med dild.
Kyllingeskindschipsen duttes med kyllingeskindsmayonnaisen og pyntes af med karse.
Den nu lune ostekugle toppes med brøndkarse og de tørrede morgenfruer

Forret: ”mrk. 2”
Caviar Surprise
Caviar, peberrods-panna cotta, agurk, mandel og purløg
Denne herlighed samles ved at tage låget nænsomt af. Panna Cotta og caviar er i forvejen samlet i dåsen.
Mixet af agurk, mandler, purløgsolie placeres ved siden af caviaren – top til sidst med den tørrede
kornblomst.
Derefter klar til servering.

Forret: ”mrk. 3”
Bagt hvid fisk, jordskokke-pure, confiteret jordskok, jordskokke-chips, sauce på hummer og dild.
Inkl. Brød og saltet smør.
Klargøring af forret 15 min.
Ovnen forvarmes til 160 grader, brødet vædes med lidt vand og kommes i ovn og varmes i 6-7 min.
Hummersaucen og jordskokke-puréen varmes i en kasserolle hver for sig. Fisken og de confiterede
jordskokker lægges i et ildfast fad, og kommes i ovnen i 8-10 minutter ved 160 grader, imens gøres der klar til anretning.
*Hvis I ønsker at varme tallerknerne til jeres forret, kan det anbefales at sætte dem ind i ovnen de sidste 2 minutter.
Anretning – Dyb tallerken: Anret fisken i venstre side af tallerkenen og læg lidt dutter af pureen og de
confiterede jordskokker til højre. Ovenpå fisken anrettes chipsene og dilden. Hæld et par skefulde sauce i 8
taller rundt på tallerken. Brød og smør serveres ved siden af.
*Ovnen skrues nu op til 185 grader, så den er klar til hovedretten.

Hovedret: ”mrk. 4”
Kalvemørbrad, spinat-pure, kejserhat, syltede trompethat, sauce bordelaise og Pommes Anna.
Klargøring af hovedret 30 min. Kan eventuel startes ved servering af forret 2.
*spinat-puré samt trompethatte skal ikke sættes på køl, men stå ved stuetemperatur.
Resten til hovedretten tages ud af køleskabet 30 minutter før, så det også får stuetemperatur.
Pommes Anna’en lægges i et ildfast fad og bages i ovnen i 15 min. ved 185 grader, til de er gyldenbrune.
Lad det hele blive i ovnen og sæt nu kalvemørbrad og kejserhat ind og giv det hele yderligere 10-12
minutter. Lad herefter kødet trække i 5 min. Skær i en bøf hvis du er i tvivl om tilberedningen.
*Hvis I ønsker at varme tallerkner til jeres hovedret, anbefales det at sætte dem ind i ovnen de sidste 2 min.
Saucen varmes stille op i en kasserolle imens resten er i ovnen. Spinat-puréen og de syltede trompethatte
skal blot have stuetemperatur. Mens kødet trækker, så påbegyndes anretningen.
Anretning: Læg puréen på først og herefter kejserhatten og de syltede trompethatte. Pynt med
tallerkensmækker-urt. Kalvemørbraden kan skæres i 2 hvis man ønsker det. Pommes Anna og kødet anrettes ved siden af. Slut af med saucen.

Dessert: ”mrk. 5”
B-spis Guldbar
Mazerin, ananascreme, rombraiseret ananas, vaniljemousse og hasselnød overtrukket med Gold
chokolade og citrusurter
Anretning: Guldbar placeres midt på en tallerken og smør lidt ananascreme i den ene ende af guldbaren og sæt herefter citrusurterne i cremen så urterne sidder lidt fast


OBS:
Vi gør opmærksom på, at vi denne aften desværre ikke tager højde for allergier eller særlige spisevaner.

Maden skal hentes mellem kl. 10.00 – 13.00 d. 31. december 2025.

Ikke på lager